Fri fragt på alle ordrer over 249,- / Hurtig levering 1-3 hverdage

Artikler

GRAVID: SÅDAN UNDGÅR DU HORMONFORSTYRRENDE STOFFER I DIN HUDPLEJE

To streger på graviditetstesten. Et lille liv begynder at tage form. Når man står med en positiv graviditetstest i hånden, begynder mange kvinder at gå deres hudplejeprodukter efter i sømmene for hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. “Hvad er der i den creme, jeg har brugt i årevis? Hvad indeholder min hårolie? Bør jeg droppe neglelakken?” Det er en rigtig god ide at kigge nærmere på sin hudpleje og makeup, fordi mange skønhedsprodukter indeholder ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Det kan ikke kun påvirke dig, men også dit foster.
Læs med og få et indblik i, hvad hormonforstyrrende stoffer egentlig er og få tips til, hvordan du undgår skadelig kemi under din graviditet.

Hvad er hormonforstyrrende stoffer?
Hormonforstyrrende stoffer er et udefrakommende stof, der kan ændre eller forstyrre funktioner i kroppens hormonsystem. De hormonforstyrrende stoffer kan påvirke en lang række processer i kroppen – specielt hvis man udsættes som foster. Stofferne mistænkes for at have betydning for vores evne til at få børn og medføre misdannede kønsorganer, især hos drengebørn. Derudover mistænkes hormonforstyrrende stoffer også for at kunne fremskynde pigers pubertet og for at være kræftfremkaldende (Kilde: Miljøstyrelsen). Derfor anbefales det at man er ekstra opmærksom på hormonforstyrrende stoffer allerede fra man planlægger at blive gravid samt under sin graviditet.

Hvor findes hormonforstyrrende stoffer?
Hormonforstyrrende stoffer er i vores omgivelser og mange af de ting, vi er i kontakt med: Dine møbler, pizzabakker, plastemballage, rengøringsmidler, elektronik, fødevarer, luften du indånder, solcremer og ikke mindst din hudpleje.

Hormonforstyrrende stoffer og kroppens største organ.
Det kan være en umulig opgave helt at undgå hormonforstyrrende stoffer, men vi kan minimere vores kontakt med dem. Huden er kroppens største organ, og den optager op til 70% af de produkter, vi smører på den. Derfor er det oplagt at tage et kig på din hudpleje og være kritisk i forhold til, om produkterne indeholder hormonforstyrrende stoffer.

Hvad er parabener?
Du har sikkert hørt om de udskældte parabener. Men hvad er det egentlig? Og hvorfor er de skadelige? Parabener er en gruppe af hormonforstyrrende stoffer, og derfor kan de påvirke vores hormonsystem og andre funktioner i kroppen. Parabener bliver anvendt som konserveringsmiddel i hudpleje for at forlænge holdbarheden. Der bliver forsket meget i parabener, men det skal bevises, at de er skadelige, for at der bliver forbud mod at anvende dem i kosmetik. Parabener på EU’s liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, er fortsat tilladt at bruge. Derfor er nogle parabener forbudte i Danmark, mens andre fortsat er tilladte. GraviDermas produkter indeholder ikke parabener eller andre hormonforstyrrende stoffer, og vi anvender aldrig ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Vi vil sætte nye standarder for naturlig hudpleje. Derfor gør vi det nemt at læse, hvad produkterne indeholder og du kan altid se den fulde ingrediensliste og på alle produkter. Det vigtigste for os er, at du er tryg, når du bruger GraviDerma.

Minimér brugen af parfume under graviditet
Endnu en ting, du som gravid helst skal minimere, er brugen af parfume. Det gælder både kunstig og naturlig parfume fra æteriske olier. Faktisk er naturlige ekstrakter den hyppigste årsag til parfumeallergi (Kilde: Videncenter for allergi). Gravide har ikke større risiko for at udvikle kontaktallergi end andre, men Miljøstyrelsen råder til at begrænse brugen af allergifremkaldende stoffer, når du er gravid eller ammer dit barn. Den bedste måde at finde ud af, om dine hudplejeprodukter indeholder parfume, er ved at bruge næsen. Hvis det dufter af parfume, så indeholder det højst sandsynlig en form for parfume.

Undgå skadelig kemi fra sprayprodukter og hårfarve
Når du er gravid eller ammer, er det vigtigt at anvende så lidt skadelig kemi som muligt. Hårfarve kan indeholde stærkt allergifremkaldende stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Derfor frarådes det, at du farver hår, når du er gravid.

Igen gælder reglen om at bruge næsen til at undgå skadelige ingredienser. Hvis et produkt lugter af kemikalier, såsom hårfarve eller neglelak, så bør du undgå det. Endnu en ting, du skal være opmærksom på, er sprayprodukter. Når du bruger produkter med sprayfunktion, risikerer du at blive udsat for store mængder af kemikalier. Det sker, når du indånder de små dråber (aerosoler), som dannes i luften. Det kan være fra hårspray, solcremer eller deodoranter (Kilde: Forbrugerrådet Tænk).

Cocktaileffekten af hormonforstyrrende stoffer og skadelig kemi
Hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer er sjældent farlige i sig selv. Men når vi eksponeres for disse stoffer gennem luften vi indånder, det tøj vi har på kroppen, og de cremer, vi smører på huden m.m. så opstår det, der kaldes cocktaileffekten. Cocktaileffekten er den samlede mængde kemiske stoffer, du udsættes for, og det kan potentielt udgøre en sundhedsskadelig risiko (Kilde: Forbrugerrådet Tænk). Derfor har det en stor betydning, hver gang du kan erstatte et produkt, der indeholder skadelige stoffer, med et sikkert alternativ. Det gælder især, når du er gravid og ammer, men alle bør minimere sin kontakt med og eksponering for hormonforstyrrende stoffer, så vidt muligt.

Kig på ingredienslisten på dine produkter. Som tommelfingerregel er det bedste udgangspunkt, at du genkender ingredienserne i din hudpleje, så du ved, hvad du smører på din krop.

Sådan undgår du hormonforstyrrende stoffer?

  • Kig på indholdet i dine produkter. Hvis en ingrediens ender på -parabenen, indeholder produktet parabener.
  • Less is more. Ved at vælge produkter med en enkel og kort indholdsliste har du indblik i, hvad dine produkter indeholder.
  • Brug næsen. Vær især opmærksom på om det lugter kemisk eller af parfume

GRAVID: SÅDAN UNDGÅR DU HORMONFORSTYRRENDE STOFFER I DIN HUDPLEJE Gode apps til at undgå hormonforstyrrende stoffer

  • Kemiluppen hjælper dig med at tjekke dine personlige plejeprodukter for uønsket kemi og hormonforstyrrende stoffer
  • Tjek kemien hjælper dig med at tjekke uønsket kemi i blandt andet tøj, legetøj og elektronik
Scroll to Top