Hvem er
GraviDerma?

Historien, motivationen og kvinderne bag

Vi er Harpreet og Sedrah. To mødre. To kvinder med hver vores baggrund. Men ét fælles mål.

Da vi blev gravide, begyndte vi at se på vores hudpleje med nye øjne. Vi ville give vores børn den bedste start – og det begyndte med os selv. Men hvad smører man på huden når man har et ansvar for et lille liv i maven? Hvad bliver optaget? Hvad er sikkert at bruge, når man ligger hud mod hud med baby?


Sedrah er læge og forsker med speciale i kvindesygdomme og fødsler. Hun har set kroppen i alle dens stadie, og ved, hvor stærk men også sårbar den er, især som gravid.


Harpreet, der har en kandidat i Innovation og Global ledelse, har indiske rødder og derved livslang erfaring med ayurvedisk hudpleje. Hun er vokset op med olier, ritualer og naturlige ingredienser, og ved, hvordan produkter skal føles.


Vi ledte, testede og undrede os. For hvorfor var det så svært at finde hudpleje, der var både sikkert, virkningsfuld og komfortabel at bruge? Hvorfor skulle vi vælge mellem komfort og ærlighed?

Vi fandt ud af, at rigtigt mange produkter indeholder ingredienser, man som gravid ikke kan stå inde for. Og endnu flere som fagperson.

 

Da vi ikke længere ville gå på kompromis med indhold eller komfort, begyndte vi at udvikle. Sedrah med sin lægefaglige viden og kliniske erfaring. Harpreet med sin intuitive sans for ritualer og naturlige råvarer. Vi testede, justerede og forfinede indtil hver dråbe føltes lige lækker, som den skulle. GraviDerma var født.

 

En hudplejeserie til gravide og nybagte mødre. Udviklet og produceret i Danmark. Økologisk, Svanemærket og AllergyCertified. Uden hormonforstyrrende stoffer, parfume eller unødvendig kemi. 

 

GraviDerma er en kærlig påmindelse om, at du skal huske at passe på dig selv. At du ikke skal gå på kompromis med din hud og dine behov. At du stadig er DIG – også selvom du giver alt hvad du har til andre

Vision

At skabe en ny standard for hudpleje til gravide og nybagte mødre, hvor komfort, sikkerhed og den sanselige oplevelse går hånd i hånd. Vi vil være det brand, kvinder vender tilbage til, fordi det føles GODT.

Mission

At udvikle ærlig og komfortabel hudpleje, der støtter kroppen i dens mest sårbare og transformerende stadier. Det vil vi gøre med gennemsigtighed, lægefaglighed og personlighed. Det vil vi aldrig gå på kompromis med.

Scroll to Top