Artikler
Almindelige graviditetsgener
Herunder kan du se nogle af de fysiske og psykiske forandringer, som du kan opleve, når du bliver gravid.
Hovedpine:
Nogle gravide oplever oftere at få hovedpine end før graviditeten. Husk at drikke nok vand hver dag og tag jerntilskud. Som oftest er hovedpine harmløs og kommer af de almindelige forandringer, som der sker i en graviditet. I starten af graviditeten er det normalt, at have en periode med et lavere blodtryk, hvilket kan give hovedpine og svimmelhed. Det samme kan mangel på jern. Senere i graviditeten kan hovedpine også opstå pga. hormonelle forandringer, træthed, eller at du ikke har drukket nok. Får du kraftig hovedpine sammen med et eller flere andre symptomer som f.eks. kvalme, trykken for brystet, synsforstyrrelser eller smerter i toppen af maven, kan det være symptomer på svangerskabsforgiftning. Svangerskabsforgiftning optræder sjældent før graviditetsuge 30. Får du nogen af ovenstående symptomer, da kontakt din læge eller jordemoder.
Håret:
Mange oplever, at håret bliver lidt finere/tyndere under graviditet og amning.
Huden:
Nogle gravide oplever pigmentforandringer i huden. Dette er ganske ufarligt og kaldes cloasma. F.eks. får flere gravide en mørkere linje fra navlen og nedefter. Den er også kaldet linea nigra (“den sorte linje”). Sidder du længe i solen, kan du også opleve, at du får pigmentforandringer i f.eks. ansigtet. Strækmærker opstår sandsynligvis pga. graviditetshormoner. De kan opstå på maven og lårene. Der findes ikke nogen veldokumenteret behandling, men strækmærkerne bliver smallere og mere blege efter fødslen.
Brysterne:
Under graviditeten vokser mælkekirtlerne og der lagres mere fedt, hvorved brysterne kan vokse betragteligt i størrelse. Nogle gravide oplever at der kan lække lidt råmælk fra brysterne, og nogle ser ikke en dråbe. Begge tilfælde er normale og har ingen betydning for muligheden for at amme sit barn. Oftest ændrer farven og størrelsen på brystvorterne sig også.
Bækkenet:
Hormonet relaxin sørger for, at leddene i bækkenet kan give sig, således at barnet kan fødes. Det er normalt at opleve ømhed fra bækkenleddene, og det er en god idé at bevæge sig og styrke kroppen under graviditeten. For nogle få giver det stærke smerter, og en fysioterapeut vil kunne hjælpe med at afgøre om der er tale om decideret bækkenløsning. Undlad at bruge bækkenbælter før du har talt med en fysioterapeut. Øvelser og motion er vigtigt for at træne bækkenbundsmuskulaturen, som kan stabilisere leddene og dermed forebygge yderligere forværring. Mange gravide har glæde af træning i svømmehal eller cykelture, når man har tendens til bækkenømhed.
Læs mere om bækkensmerter/løsning her: www.bækkensmerter.dk
Forstoppelse:
Hormonet progesteron som er det ”graviditetsbevarende” hormon, virker afslappende på bl.a. livmodermusklen. Det kan også virke afslappende på tarmperistaltikken, og mange gravide oplever forstoppelse. Fiberrig kost, rigeligt vand at drikke og motion/bevægelse kan hjælpe med at lette forstoppelse. Forstoppelse er desuden en bivirkning af jerntilskud. Apoteket kan vejlede dig i evt. at skifte til et jernpræparat, som er mere skånsomt for maven.
Vand i kroppen:
De fleste gravide slipper ikke helt for at ophobe væske i kroppen under graviditeten, særligt hænder og fødder kan være ramt. I dag er man ikke så bekymret for store væskeophobninger som tidligere, om end det for den gravide kan opleves belastende. Er væsken især i underbenene, så kan det hjælpe at lave venepumpeøvelser hver dag. Nogle gravide får carpal tunnel syndrom, hvilket også skyldes væskeophobning. Væsken sidder da i håndleddet og trykker på nerverne ud til hånden. Det kan give en følelse af snurren/sovende hænder og kraftesløshed. For nogle giver det også smerter.
Sure opstød:
Hormonerne relaxin og progesteron virker afslappende på lukkemekanismerne mellem mavesæk og spiserør, hvilket kan give sure opstød. Dette kan opleves som en smertefuld, sviende eller trykkende smerte mellem ribbenene. For nogle kan det afhjælpes med et glas mælk, mens andre har glæde af at tage noget syreneutraliserende medicin, som kan købes i håndkøb. Sov også gerne med hovedet højt på to hovedpuder. På den måde har mavesyren sværere ved at komme op i spiserøret.
Slimhinder:
Under graviditeten bliver slimhinderne ofte mere følsomme, og mange gravide oplever at få næseblod og bløde fra gummerne når de børster tænder. Dette er ganske ufarligt, omend det kan være irriterende at få næseblod ud af det blå.
Åreknuder:
Nogle gravide har tendens til åreknuder (varicer) på benene. Åreknuder er udposninger på blodkar, som kommer af, at blodomløbet til benene er noget afklemt af den voksende mave. Det kan være en god idé at investere i støttestrømper/støttestrømpebukser/kompressionsstrømper, som kan stimulere blodomløbet i benene. En tur i svømmehallen og venepumpeøvelser er også en god gave til trætte ben. For nogle bliver det så slemt at også kønslæberne bliver meget hævede og kan være ømme.
Blodet:
Under graviditeten danner du ca. 1-1½ liter ekstra blod, og dine blodkar udvider sig. Oplever du at være træt, uoplagt og svimmel kan det være en idé at få tjekket din blodprocent og huske at tage jerntilskud.
Ømhed i livmoderen:
Når barnet sparker/bevæger sig, kan man opleve smerter, der hvor barnet rammer. Særligt når barnet bliver større og ikke flytter sig så meget rundt, rammer de ofte det samme sted. Det svarer til at du får et blåt mærke på indersiden af livmoderen. Det kan give ømhed, men er ufarligt.
Plukkeveer:
Livmoderen er en stor muskel, og plukkeveer opstår, fordi livmoderen trækker sig sammen. Nogle gravide mærker det slet ikke, men lægger måske mærke til, at livmoderen somme tider er helt hård. Andre oplever udover, at livmoderen bliver hård, plukkeveerne er let ubehagelige eller giver lidt murren. Plukkeveer starter ca. i graviditetsuge 15-16 og alle gravide har dem. Det er livmoderens måde at øve sig på engang at lave veer. Det er svært at sige hvor mange plukkeveer, der er for mange. Tommelfingerreglen er, at de ikke skal blive regelmæssige eller smertefulde. Har du en periode med mange plukkeveer, så hvil dig liggende eller siddende – da skal de gerne begynde at aftage lige så stille inden for den næste time. Det er normalt, at livmoderen laver flere plukkeveer efter motion eller sex, og det er ufarligt.
Kvalme:
Ca. 90 af alle gravide oplever at få kvalme i mere eller mindre indgribende omfang, hvorfor vi efterhånden er gået bort fra at sige ”morgenkvalme”. Man mener at kvalmen hænger sammen med graviditetshormonet HCG og hvordan kroppen reagerer på dette. For de fleste letter det efter de første 12-16 uger af graviditet. Lider du også af opkastninger mange gange om dagen, da kan du tale med din læge om mulighed for behandling.
Hæmorider:
Det er normalt at få hæmorider under graviditet og efter fødsel. En hæmoride er en udposning på blodkarrene omkring endetarmsåbningen. De kommer som et naturligt resultat af livmoderens tryk ned mod bækkenbunden. For at forebygge og afhjælpe hæmorider er motion og vigtigt. Undgå desuden forstoppelse, som giver lange toiletbesøg, som giver et yderligere pres mod bækkenbunden. Hæmorider giver ikke problemer under fødslen, men hvis du oplever yderligere ømhed, da kan din jordemoder hjælpe med at lægge lidt bedøvelse. For mange forsvinder hæmorider noget tid efter fødslen. Er det er problem i længere tid, da kontakt din læge mhp. behandling.
Lænden:
Når maven vokser, ændres lændesvajet en smule og dette opleves af mange gravide som en ømhed/træthed over lænd og korsben. Udstrækning af rygmusklerne ved at krumme ryg eller skubbe lænden ind i en væg kan afhjælpe smerterne, og rygøvelser kan forebygge at det bliver for slemt.
